Sammen om Lillebælts unikke natur

Foreningen De Blå Brobyggere er stiftet af Bælthaven og Dykkerklubben Marsvinet Lillebælt med et fælles ønske om at skabe bedre rammer for aktiviteter og formidling ved Lillebælt. Initiativet bygger på samarbejde mellem lokale foreninger, Naturpark Lillebælt og Middelfart Kommune og har som mål at forbinde mennesker, viden og natur.

Aktiviteter der styrker fællesskab og natur

Aktivitetsbroen opføres som en integreret del af det maritime center ved Lillebælt og bliver et fysisk og socialt omdrejningspunkt for både organiserede aktiviteter og uformelle ophold.
Broen vil blandt andet blive brugt til:
dykkeraktiviteter, uddannelse og formidling af livet under overfladen
anlægsplads for både, kajakker og traditionelle træskibe
natur- og miljøformidling for børn, unge og voksne
rekreative ophold for borgere, vandrere og besøgende på Lillebæltsstien
Sammen med Smakkelaugets ganganlæg skaber broen et samlet og smukt kystnært anlæg, der inviterer til ophold, læring og fællesskab.

Sammen om at styrke Lillebælt natur og fællesskab

Vi fremmer aktiviteter og formidling ved Lillebælt gennem samarbejde, der skaber værdi for både miljø og lokalsamfund.

Naturformidling og fællesskab

Aktivitetsbroen er rammen om en bred vifte af aktiviteter for “børn i alle aldre”. Her mødes foreninger, skoler, institutioner og offentligheden i et levende læringsmiljø, hvor teori og praksis kobles tæt.
Naturvejledere fra Naturpark Lillebælt vil bruge broen og det maritime center til undervisning og formidling, og foreningerne bag De Blå Brobyggere bidrager med viden, erfaring og engagement. Gennem arrangementer, events og daglig aktivitet styrkes forståelsen for Lillebælts unikke natur og betydningen af at passe på den.

Samarbejde med lokale foreninger

Bæredygtighed og blå omstilling
Bæredygtighed er et centralt omdrejningspunkt for De Blå Brobyggere. Broen er bygget til lang levetid med robuste materialer, der er velegnede til det maritime miljø, og med fokus på minimal vedligeholdelse.
Bælthaven bruger broen som platform for dyrkning af muslinger, som bidrager til:
reduktion af næringsstoffer i havmiljøet
CO2-binding og cirkulær bioøkonomi
formidling af bæredygtig fødevareproduktion
Muslingeproduktionen bruges aktivt i formidlingen og viser i praksis, hvordan lokale, naturbaserede løsninger kan bidrage til en grønnere fremtid.

Samarbejder og lokale partnerskaber

De Blå Brobyggere er et fællesskabsprojekt. Ud over de stiftende foreninger indgår en lang række aktører i brugen og udviklingen af aktivitetsbroen, herunder:
Naturpark Lillebælt og Naturpark Lillebælts Venner
Middelfart Kommune
Vinterbadere
Kajakklubben
Roklubber, sejl- og smakkelaug
Foreninger, institutioner og interesse fællesskaber langs Lillebælt
Foreningen er åben for nye samarbejder og arbejder løbende for at inddrage flere foreninger, skoler og lokale initiativer.

Fremtid og perspektiver

Med aktivitetsbroen ønsker De Blå Brobyggere at skabe et varigt og levende samlingspunkt ved Lillebælt. Et sted, hvor fællesskab, natur og læring mødes – og hvor nye generationer får lyst til at engagere sig i havet og det liv, det rummer.
Projektet er forankret lokalt, men rummer erfaringer og formidlingsformer, der kan inspirere andre kystnære fællesskaber i Danmark.